Lollands ene fritvalgs-leverandør tager det hele
LOLLAND: Pleje Plus overtager 1. juni 2016 ansvaret for den personlige pleje og praktiske hjælp i Lolland Kommune. Opgaven blev konkurrenceudsat i november 2015, hvor to firmaer bød ind, og hvor valget er faldet på Pleje Plus, oplyser kommunen.
Pleje Plus vil få ansvaret for den personlige pleje og praktiske hjælp til ældre borgere i eget hjem, som gør brug af fritvalgsordningen. I dag benytter ca. 550 af de ældre sig af muligheden for at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp af et privat firma, mens ca. 1.500 benytter det kommunale tilbud på området.
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fremhæver, at kvaliteten bliver den samme som i dag, men til færre penge end i dag hos Pleje Plus, som allerede i dag i mindre omfang er leverandør i kommunen.
Lev Vel er indtil 1. juni den anden af kommunens to fritvalgsleverandører. Efter den dato overgår alle fritvalgsopgaver til Pleje Plus. Lolland Kommune havde gerne fortsat samarbejdet med det lokalt forankrede Lev Vel, men da tilbuddene skulle gøres op, stod valget klart. Pleje Plus, som er hjemmehørende i Nykøbing, kan levere den samme høje kvalitet til kommunens ældre som Lev Vel, men til bl.a. en pris, der er over fem mio. kr. lavere om året.
- Det er en særdeles velovervejet beslutning, som ligger bag valget af ny leverandør. Vi har fulgt KL’s og FOA’s anbefalinger på området, og kvaliteten har været den faktor, som vi har lagt størst vægt på i det udbud, vi netop har gennemført, siger formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Marie-Louise Brehm Nielsen (V).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.